Jeg Birgit og min mand Erik har p.t. to dejlige Collie-piger med prima temperamenter af den klassiske type, som er den vi brænder for og gerne vil opdrætte. Dog har vi et ønske om at Collien ikke bliver for lille, så vi "blander" forsigtigt Skandinaviske og Amerikanske linjer.
Ud over et smukt udseende, lægger vi stor vægt på sundheden. At vort opdræt er både fysisk og psykisk stærkt, er en selvfølge.
Vi følger helt de etiske retningslinjer, (DKK) og (DCK) anbefaler
Vores Kennel er ganske lille, og har ingen hundebokse eller løbegårde. Vores hunde er elskede familiemedlemmer, og som os bor de i huset, hvor de frit kan færdes.
De hvalpe vi måtte få, bliver født og opholder sig i huset med tæt kontakt til os og vores venner samt besøgende, til den dag de forlader os 8 uger gamle.
Vi har en dejlig indhegnet have, de kan lege i og høre mange "farlige" lyde af legende børn - biler - både - plæneklippere og andre små og store gøende hunde. Naturligvis kommer de med på noget så "væmmeligt" som bytur med line på, ligesom de har prøvet en køretur i bil - UHA !!!
Jeg har gennemgået (DKK's) opdrætteruddannelse og den lovpligtige hundeholderuddannelse.
Er medlem af Dansk Kennel Klub (DKK) og Dansk Collie Klub (DCK). Vi deltager i seminarer på kurser og ved foredrag, der handler om vores dejlige race.
De tre Collie-piger har det rigtig sjovt sammen :-)))